Generel information |
| Da vi rejser ofte i Kenya, vil vi gerne tilbyde at andre kan rejse sammen med os. Den næste gang vi planlægger at tage derned vil være i år 2009. Det vil altid være med afgang sidst i juni og turen varer som regel omkring 22 dage. Vi er i gang med at planlægge turen og der har da også været folk der har vist interesse. Vi er ikke et rejsebureau og kan derfor lave turene, som vi har lyst. Det betyder at vi kommer både til de gode turiststeder og til områder der er ukendte for turismen. Vi vil dog altid lægge vores tur ud omkring Kisumu ved Victoriasøen, da det var her vi selv boede.
|
Golfmuligheder |
|
| Der er mulighed for at spille golf på forskellige baner i løbet af turen. Man må dog huske på, at
det ikke er en golftur, men en safaritur med mulighed for at spille golf. Det er sjovt at spille golf i Kenya, da du aldrig ved, hvad der sker om næste hjørne. Har aberne taget din bold, eller ligger der en krokodille på tee-stedet? Ja, alt er muligt på en kenyansk golfbane.
|
|